Flying Ladies

  Her på siden kan du finde svar på dine spørgsmål, og følge med i de sidste nyheder  

Så er der skovtur tirsdag den 26. august, hvor turen går til den hyggelige svenske bane: Tegelberga Golfklubb.

Månedsmiddag den 12. august 2025.


Efter en længere pause i arrangementerne havde vi endelig en hyggelig månedsmiddag, hvor Nicholas, Jørgen Jakobsen og John Gronemann kom og fortalte os lidt om planer for banen. Der lyttes intenst.

Se flere fotos under billeder.

Åben Damedag den 10. juni.

Vejret var ikke med os, men 60 kvinder trodsede regnen og gennemførte 18 huller - nogle endda med meget flotte resultater. Det hjalp lidt, at vi startede med rigtig dejlig morgenmad fra Spiseklubben. Undervejs blev vi trakteret med kage og drikkelse og en dejlig frokost ventede os, da vi kom ind. Vi havde gode præmier fra bl.a. Lucaffé og dejligt sengetøj fra Comfort Beds. Alt i alt blev det en god dag. Flere fotos under billeder.

Maj måneds middag.

Vores første månedsmiddag blev afviklet den 27. maj og Anders Mehlsen gjorde os endnu engang på dygtig vis klogere på reglerne. Maj måneds præmier og dagens præmier for "Norsk Scramble" blev uddelt.

Flere fotos under "billeder".

Så blev stiftende generalforsamling afholdt den 29. april.

Vedtægterne, som de blev vedtaget, og referat er nu lagt på hjemmesiden under "Bestyrelsen".


Info-aften 8. april 2025

En hyggelig info-aften med dejligt stort fremmøde, god stemning og rigtig dejlig mad.

Vinterafslutning i Simgolf

Så fik vi rundet vinterens turneringer af med et lille arrangement i det hyggelige Simgolf-center. Vinterens store vinder blev Berit Jenkins, der løb af med sejren i både simgolf og vores udendørs vintergolf. Hun har både  spillet meget flittigt og  rigtig godt, så hun fortjener gevinsterne.

Julehygge den 3. dec. 2024

Dette års julehygge kom til at foregå i Café Smash, der ligger i forbindelse med Kastrup Magleby Badmintonklub. Det var en særdeles hyggelig aften med dejlig mad og rigtig god service fra caféens personale.  Der er lagt lidt fotos op under billeder.

Så er vintergolfen i gang og første Simgolf-turnering har fundet sted den 12. november. De næste Simgolf-turneringer er den 10. december, 14. januar og 28. januar. Øvrige tirsdage foregår, som udgangspunkt udendørs. Sidste turneringsdag før jul er den 17. december og første efter nytår er den 7. januar.

Afslutningsmiddag den 1. oktober 2024


Ryder Cup, KIK den 15. september 2024.

I dejligt solskinsvejr og ved et flot arrangement, som Juniorerne stod for, blev Flying Ladies årets vindere. Her ses det glade hold med den stolte formand og turneringsleder, Lene, samt Inger Gylden, der måtte ud i tæt konkurrence med Erik Bjørnsen fra OT til sidst.